Online Efterfødselsforløb

 

Jeg har strikket et opturs Online Efterfødselsforløb sammen til dig, så det bliver nemt og sjovt at komme stærk igen efter fødsel. Er du på barsel og længes du efter at komme godt i gang med din træning samt genvinde styrken, have mere energi og overskud i hverdagen som nybagt mor, så er dette forløb lige noget for dig.

Forløbet strækker sig over 6 uger, hvor du vil blive forkælet med sjov, styrkende og energigivende træning, der tager hensyn til din nybagte krop herunder bækkenbunden, kejsersnit, delte mavemuskler, bristninger m.m. ALLE kan være med uanset erfaring, form og niveau - jeg har dig!

Sammen skaber vi et pusterum, hvor DU er i fokus og får dine superkræfter til at vokse sig endnu større, så du kan rocke hverdagen som nybagt mor.

Du får en fast træningsdag, hvor vi mødes online og træner sammen. Der er max 6 deltagere pr. hold og derfor god tid til individuelle behov. Jeg sørger for ægte feel good træning - det eneste du skal, er blot at logge på og fyre den af. Skulle du blive forhindret i en af vores planlagte træninger, no worries, alle vores live træninger vil blive gemt i en lukket facegruppe - på denne måde misser du aldrig en træning og bliver derfor ved med at mærke resultater. Under hele forløbet vil du også få adgang til et lille træningsbibliotek med overskuelige ‘follow along’ vidoer, så du kan hacke din træning med en lille ny chef i huset.

 

Du får:

- 6 ugers efterfødselsforløb med 1 fast ugentlig online livestream træning via Google Meet.

- Sjov, energigivende og styrkende træning, der tager hensyn til din nybagte krop, hvor baby også kan være med.

- En personlig træner (mig) der holder dig til ilden, hepper og støtter dig hele vejen til målstregen, samt sørger for tilpasset træning med progression, så du mærker en forskel.

- Et pusterum, hvor MOR er i fokus.

- Under hele forløbet får du adgang til en lukket facebookgruppe, hvor vores livestream træninger bliver gemt, så du aldrig misser en træning.

- Hver uge får ud træningsinspiration samt fifs til at hacke træning i en ny hverdag med en lille guldklump via et lille træningsbibliotek, som du har adgang til under hele forløbet.

- Mulighed for sparring og vejledning hos mig under hele forløbet (via mail).

PRIS: 1.000 kr.

 

Næste Holdstart: mandag d. 27. juli kl. 10.00

TILMELDING VIA FORMULAREN NEDENFOR.
TRÆN MED LINE bestræber sig på at besvare din tilmelding indenfor 24 timer*, hvor du vil modtage mere information vedr. betaling o.l. via mail (tjek evt. spam).

 

Det med småt…

TRÆN MED LINE besvare tilmeldinger indenfor 24 timer, husk at tjekke spam, forvent længere svartid ved weekend/ferie. Efter tilmelding modtager du en faktura på det samlede beløb. Tilmeldingen er bindende, og pengene gives ikke retur, medmindre forløbet aflyses. Når du tilmelder dig, er du indforstået med, at al udførelse af træning med TRÆN MED LINE (både for dig og din baby) sker på eget ansvar. TRÆN MED LINE kan ikke drages til ansvar for eventuelle bivirkninger eller skader sket efter deltagelse på forløb, kurser, events, workshops eller retreats. Det gælder både træning leveret live og online.

Hvis du er forhindret i at deltage i en eller flere af de planlagte træninger, fx pga. sygdom eller andre årsager, er det ikke muligt at få pengene retur eller få erstatningstimer for de træningstimer, du ikke deltager i.

TRÆN MED LINE kan ikke garantere, at webstedet til enhver tid er fejlfrit og i fuld funktion, og kan som følge heraf ikke holdes ansvarlig for manglende eller fejlagtige leverancer eller mangler med videre, der skyldes manglende stabilitet eller problemer med internetforbindelse eller opkobling mm.

TRÆN MED LINE tager forbehold for tastefejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer.

Forrige
Forrige

POP-UP HOLD I KØBENHAVN UGE 32

Næste
Næste

SPAR 25% på personlig træning