VELKOMMEN

Træning må ikke være en sur pligt eller en straf, men et pusterum, hvor du gør noget godt for dig selv og din krop. Jeg ønsker, at du når dit mål og mærker resultater, samt klarer dig i det lange løb: at du bliver din egen ekspert, så du lykkes resten af livet. Derfor finder du ingen ”quick-fix” eller hokus pokus hos mig. For hovedet skal kunne følge med kroppen og omvendt. Resultater kommer ikke over natten eller over få uger for den sags skyld, men har du det rette fokus fra start, vil det gå så hurtigt, som det er muligt.

Jeg kan ikke gøre det for dig, men jeg er med dig hele vejen.

 

"

“Line er en fantastisk træner. Hendes måde at motivere og samtidigt udfordre en på gør det nemt at blive ved med at træne. Jeg har lært virkelig meget om, hvordan øvelserne gøres rigtigt, og derfor har jeg fået meget mere ud af den tid jeg brugte på at træne sammen med hende. Line er en imødekommende og varm person, som altid står klar til møde, uanset om det regner eller er godt vejr. Hun gør det så behageligt at træne med hende, at man har fornemmelsen at solen skinner, selvom det er en grå og mørk dag. Kæmpe anbefaling herfra.”

/  anca  /