TRÆN MED LINE

Nå dine mål - book mig som din personlige træner

Hvad siger andre?

“Du gav mig muligheden for at gøre noget selvkærligt under begge mine barsler.”

— Feline

“Du fremkaldte en enorm træningsglæde i en træt mor-krop”

— Cathrine

Meget mere end træning

Det er good vibes og high-fives! Her er du ikke alene, men en del af et fællesskab, hvor vi mødes i øjenhøjde fuld af rummelighed, tryghed, kærlighed, power og virkelig god energi. Min mission er at gøre træning sjov, overskuelig og lettilgængelig, så det passer ind i dit liv, uden at du skal gå på kompromis med din dyrebare tid.

dit pusterum

hvor DU er i fokus. Jeg brænder for at skabe et trygt, støttende og energigivende rum med et højt kvalitetsniveau. Dette helt uden dårlig samvittighed, urealistiske mål og tårnhøje forventninger. Det er DIT pusterum, hvor du kan tage en pause fra hverdagens hamsterhjul og gøre noget godt for dig selv, styrke krop og sind. Self-love baby!

Upcoming events

  • 6 ugers Online efterfødselsforløb (UDSOLGT)

    STARTDATO mandag d. 27/7 kl. 10.00

    PRIS 1.000 kr.

    Med dette forløb bliver det nemt, sjovt og overskueligt at komme stærkt igen efter fødsel. Det er lige noget for dig, der ønsker at genvinde styrken efter graviditet og fødsel, samt få mere energi og overskud i hverdagen som nybagt mor. Læs mere her.

    Vi træner online (livestream) kl. 10.00 følgende datoer: 27/7, 3/10, 10/8, 17/8, 24/8 og 31/8.

  • POP-UP Puls/Styrke Hold Vesterbro

    HVORNÅR torsdag d. 6/8 kl. 6.45

    HVOR Enghaveparken

    PRIS 150 kr.

    Holdet er lige noget for dig, som synes det er sjovt og motiverende at træne sammen med andre, mens du får pulsen op og styrket kroppen. ALLE kan være med uanset træningserfaring, form og niveau.

    Vi træner primært med egen kropsvægt, men TRX, elastikker og byens bænke o.l. kan indgå i træningen for at gøre det sjovt og (endnu) mere udfordrende. Træningen vil være en god kombination af styrke og puls - kom med og få pulsen op, sved på panden og smil på læben! Det bliver ren niceness for krop og sind.

  • POP-UP Mor/Barn Hold Vesterbro

    HVORNÅR torsdag d. 6/8 kl. 10.00

    HVOR Enghaveparken

    PRIS 150 kr.

    På dette hold bliver du forkælet med sjov, styrkende og energigivende træning, der tager hensyn til din nybagte krop herunder bækkenbunden, kejsersnit, delte mavemuskler, bristninger m.m. ALLE kan være med uanset erfaring, form og niveau: træningen kan tilpasses individuelle behov - jeg griber dig lige der hvor du er. Sammen skaber vi et pusterum, hvor DU er i fokus og får dine superkræfter til at vokse sig endnu større, så du kan rocke hverdagen som nybagt mor. Ønsker du at blive (endnu) stærkere, få mere energi og komme i form efter fødsel, samt synes du det er sjovt og motiverende at træne sammen med andre, så er dette hold lige noget for dig.

Nyt på bloggen

Ægte feel good træning

Ægte feel good træning